Fredag den 30. august havde vi vores årlige sommerfest på Florenhus. Det var super lækker sensommer vejr, vi fik mad fra Kolberg, som også var super lækkert. Kaffe og kage sluttede vi af med og under hele aften underholdt en skøn duo “Cover Girls”. Julie overraskede os alle med at gå op og synge for os alle, meget flot og modigt – og det lød super skønt. Tina havde lavet indslag, hvor vi skulle bruge vores viden inden for musik. Vi fik 10 ord, hvor vi skulle finde en sang med ordet i sangen eller titlen. Ordet måtte vi selv bestemme om det var den danske version eller den engelske – Der var også præmie til vinderne, tak for indslagene Julie og Tina. En af vores tidligere beboere, mente hun havde glemt noget, så hun kom og gav alle personaler en flot æske chokolade, et hjemmelavet navneskilt og en sød tekst som hun havde skrevet om hver enkelt personale og som hun læste højt for os. Der blev knebet en tåre eller to.